Smag for Smag

- En blog om vin, mad, øl, kryddersnaps & meget andet -

  • Hjem
  • Om mig & min blog
  • Om produktbedømmelser
  • Om reklamer
  • Kontakt

Slåen Gin (&Tonic)

30. marts 2017 Søren 5 kommentarer

“Sloes” by Stewart Black under CC BY-SA 2.0

Slåen Gin er en god gammel britisk juleklassiker, som mange familier stadig selv laver i løbet af efteråret. I kraft af den såkaldte cocktailrevolution, er slåen gin fra nogle af de store ginproducenter også dukket op på det danske marked de seneste år.

Man kan derfor i velassorterede specialbutikker købe en god slåen gin, eller man kan meget nemt lave den selv. Det kræver blot lidt mere tålmodighed. Og en flaske gin og nogle slåenbær. I Danmark er slåen også traditionelt blevet brugt til kryddersnaps, men fremgangsmåden er ikke helt den samme, som når man laver slåen gin.

Af en eller anden grund er der mange myter der knytter sig til at udbløde slåen i alkohol. F.eks. at bærerne skal plukkes under fuldmåne og individuelt prikkes med en slåentorn eller en sølvnål, så al saft og kraft kan trækkes ud. En anden myte lyder, at de ikke må trække for længe i alkohol, for så trækker man blåsyre ud af kernen og det er noget giftigt stads. Kernerne indeholder ganske rigtigt blåsyre, men der drikkes så store mængder før det bliver farligt, at blåsyren vil være din mindste bekymring! En tredje myte lyder, at der skal tilsættes sukker under udtrækningen for trække frugtsmagen frem. Sukker bidrager ikke til noget under selve udtrækningen, men er vigtig for det færdige smag (sukker fremhæver frugtsmag). Det nemmeste er dog at smage til med sukker til sidst, mere herom senere.

Slåenbær skal plukkes når de er modne, dvs. når man nemt kan presse dem mellem to fingre, og hvis ikke der på det tidspunkt har været nattefrost, skal de en dag eller to i fryseren. Frosten omdanner de meget sure og bitre bær til nogle mindre sure og bitre bær. Fuglene vil da heller ikke spise af dem, før de har fået en gang frost. Altså bærerne.

Når bærerne tages ud af fryseren overhældes de med gin og under de efterfølgende måneders udtrækning flækker skallen, og forudgående prikning med torn eller nål er altså spild af tid.
Der hvor slåen gin adskiller sig fra snaps krydret med slåen (altså udover at der er brugt gin og ikke snaps eller vodka) er, at der – når bærerne har trukket færdig – tilsættes sukkervand. Slåen gin er dermed ret beset egentlig en likør. Tilsætningen af sukkervandet har to formål: Dels at søde den stadig noget bitre drik, dels at sænke alkoholprocenten i det færdige produkt.

Hvordan gør man?

Du plukker 3½-4 dl. slåenbær, når de er modne. I 2015 plukkede jeg mine slåen lørdag i uge 42 hvorimod jeg i 2016 plukkede dem 14 dage tidligere. Det vil altså variere fra år til år, så du må ud og klemme dine bær regelmæssigt i løbet af efteråret.

Hvis der ikke har været nattefrost, lægger du dine slåen i fryseren i et par døgn. Hæld dem herefter op i et stort glas med patentlåg og hæld en god flaske gin over. Bærerne skal ikke tø først, de tør i ginen. Det nytter i øvrigt ikke at bruge en slavegin og heller ikke en meget enebærtung gin. Plymouth og Beefeater er gode til formålet.

Bærerne skal herefter trække i gin i min. 3 måneder (gerne i op til et år) hvorefter de filtreres fra. Den flotte højrøde slåen gin skal nu smages til med sukkervand. 2 dl. sukker opløses i 2 dl. vand (det gøres nemmest ved at varme det op i en kasserolle eller bruge kogende vand). Når sukkervandet er afkølet kan man smage sin slåen gin til og der skal typisk bruges 1½-2 dl. sukkervand til en flaske gin.

Nu er din slåen gin klar til at blive drukket, men den vinder bestemt ved lagring. Gerne i flere år så lav nogle stykker, når du er i gang. Slåen gin kan drikkes rent som en likør til kaffen, som en ledsager til osten eller bare for sig selv foran pejsen. Men den kan også bruges i cocktails.

Der findes på nettet mange forskellige opskrifter med slåen gin i cocktails, men én af mine gode venner har i et akut tilfælde af stort klarsyn og guddommelig indsigt selv opfundet en cocktail med slåen gin og oven i købet én der forvandler en traditionel vinterdrik til en herligt forfriskende sommercocktail. Den smager fortræffeligt og du skal ikke snydes for opskriften på en:

Hamilton Cocktail

6 cl. slåen gin (oprindeligt lavet med Monkey 47 Sloe Gin)
6-12 cl. Schweppes Tonic
2-4 cl. Canada Dry Ginger Ale
4-5 dashes Angostura Bitters
1 limebåd
Isterninger

Fremgangsmåden er ganske simpel: Limebåden smides i et long drink glas (lidt af saften kan evt. klemmes ud i glasset først), isterninger og slåen gin tilsættes og der fyldes op med tonic og ginger ale efter smag. Afslut med 4-5 dashes Angostura Bitters og rør forsigtigt rundt til alt er blandet.

Bør nydes i rigelige mængder i sommervarmen.

God fornøjelse!

Del indlægget:

  • Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Click to share on X (Opens in new window) X
  • Click to share on Pinterest (Opens in new window) Pinterest
  • Click to share on WhatsApp (Opens in new window) WhatsApp
  • Click to print (Opens in new window) Print
  • Click to email a link to a friend (Opens in new window) Email

Cocktail, Kryddersnaps, Opskrift, Slåen Gin

Kommentarer

  1. Lasse skriver

    31. marts 2017 kl. 14:01

    Skønt indlæg!

    Svar
  2. Esben H. Nielsen skriver

    31. oktober 2018 kl. 14:44

    Det skal prøves

    Svar
    • Søren skriver

      31. oktober 2018 kl. 17:01

      Rigtig god fornøjelse 😊

      Svar
  3. Beth Krogh skriver

    15. marts 2019 kl. 14:47

    Hvad er en flaske gin. 0,75l eller 1,0l eller 0,50l, det er jo lidt af en forskel i forhold til opskriften

    Svar
    • Søren skriver

      15. marts 2019 kl. 21:34

      Det er en alm. standardflaske på 0,7 liter.

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Nyeste indlæg

  • Vinmyte #2 – gardiner i vin
  • Varnæs Special
  • Bourbon Whiskey – et ærkeamerikansk ikon
  • Vinanmeldelser
  • En smag af gamle dages engelske jul – The Smoking Bishop

Nyhedsbrev

Tilmeld dig til nyhedsbrevet her!
Smag for Smag

Kategorier

Tags

Beaumes de Venice BLIK-modellen Boeuf Bourguignon Bordeaux Bourbon Cabernet Sauvignon Christian IV cocktail Decanter Dild Eddike Eddikemor En Primeur Jancis Robinson jul Karamel Kentucky Kryddersnaps Languedoc Lisa Perrotti-Brown Madopskrift Matador Mavebitter mineralitet Mouton-Rothschild Nebbiolo Peter Payngk Point Primære aromaer Robert Parker Romanee Conti Sekundære aromaer Systematic Approach to Tasting Tarte Tatin Tawny portvin Tertiære aromaer The Wine Advocate Tærte vin Vinanmeldelse vin i mad Vinmyter Whiskey WSET Æbler

Links – sider jeg selv følger

Heroes of Riesling - virkelig god blog om tysk vin
SORTEDfood - en af de bedste madkanaler på Youtube
Jefford on Monday - måske verdens bedste vinblog
Konstantin Baum (MW) - seriøs og underholdende YouTube-kanal om vin
The Fresh Loaf - nettets bedste forum vedr. bagning
The Perfect Loaf - én af nettets bedste bageblogs
Sediment - forrygende morsom vinblog
Winedoctor - fantastiske artikler om Bordeaux og Loire
Vintage School - gratis, seriøst vinkursus
Decanter's Wine News
WSET vinuddannelser
Punch - nørdet onlinemagasin om cocktails

Søg på siden

Arkiv

De fem seneste indlæg

Copyright © 2025 · Daily Dish Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log ind

We use cookies on our website to give you the most relevant experience by remembering your preferences and repeat visits. By clicking “Accept All”, you consent to the use of ALL the cookies. However, you may visit "Cookie Settings" to provide a controlled consent. Read More
Cookie SettingsAccept All
Manage consent

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. These cookies ensure basic functionalities and security features of the website, anonymously.
CookieVarighedBeskrivelse
cookielawinfo-checkbox-analytics11 monthsThis cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Analytics".
cookielawinfo-checkbox-functional11 monthsThe cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Functional".
cookielawinfo-checkbox-necessary11 monthsThis cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookies is used to store the user consent for the cookies in the category "Necessary".
cookielawinfo-checkbox-others11 monthsThis cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Other.
cookielawinfo-checkbox-performance11 monthsThis cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Performance".
viewed_cookie_policy11 monthsThe cookie is set by the GDPR Cookie Consent plugin and is used to store whether or not user has consented to the use of cookies. It does not store any personal data.
Functional
Functional cookies help to perform certain functionalities like sharing the content of the website on social media platforms, collect feedbacks, and other third-party features.
Performance
Performance cookies are used to understand and analyze the key performance indexes of the website which helps in delivering a better user experience for the visitors.
Analytics
Analytical cookies are used to understand how visitors interact with the website. These cookies help provide information on metrics the number of visitors, bounce rate, traffic source, etc.
Advertisement
Advertisement cookies are used to provide visitors with relevant ads and marketing campaigns. These cookies track visitors across websites and collect information to provide customized ads.
Others
Other uncategorized cookies are those that are being analyzed and have not been classified into a category as yet.
GEM & ACCEPTÈR