Anmeldelser af vin er fast stof i både aviser, blade og magasiner, ligesom der findes et utal af mere eller mindre kvalificerede bloggere der også kaster sig ud i vinanmeldelsens ædle kunst. Og vinhandlerne bruger anmeldelserne (hvis de er gode) til at forsøge at sælge deres produkter til os forbrugere.
Anmeldelser er med andre ord en vigtig del af vinmarkedet. Derfor er det også ærgerligt, at kvaliteten af anmeldelserne ofte er ret lav, da de dermed reelt er uanvendelige ift. at beslutte et vinkøb, medmindre man alene forlader sig på de tildelte point (hvilket jeg skrev om i mit allerførste indlæg her på siden).
Vinanmeldelser kan groft sagt opdeles i to kategorier, nemlig hhv. deskriptive og analytiske anmeldelser.
En deskriptiv anmeldelse er – som ordet antyder – en beskrivelse af vinen som vinanmelderen oplever den. Det er en type anmeldelse der typisk holder sig til at beskrive de specifikke aromaer og smagselementer i vinen, men som sjældent eller kun overfladisk handler om vinens struktur, finish, kompleksitet osv.
En analytisk anmeldelse går mere i dybden med vinen. Det er en type anmeldelse som udover at beskrive aromaerne og smagen i vinen også beskæftiger sig med f.eks. sødme/syre-balancen, brugen af eg, lagringspontentiale osv.
Langt de fleste danske vinanmeldere er overvejende deskriptive, hvorimod anmelderne hos det britiske vinmagasin Decanter er mere analytiske. Jeg er helt klart størst tilhænger af den sidste tilgang.
Det er ikke for at hænge nogen ud, men jeg synes altså ikke, at jeg bliver ret meget klogere af disse to eksempler fra virkelighedens verden:
Frisk kirsch, ja sangiovese in purrezza, nærmest chianti-style, let tobak, juicy og rødfrugtet. I smagen er den saftig, frisk, lidt for mild til ”ægte” brunello-bid, luftig og nærmest burgundisk… men på en katolsk og varmblodig måde.
eller
Med en duft af god lim og stødt æble a la cider er det tydeligt, at saint-romain’en ikke er svovlet. Her er både fede gule stenfrugter og majs, men behersket træ. I munden er vinen både drøj og cremet, men med god syre, og udgør for mig et af testens absolut bedste køb i den mere menneskelige ende af spektret.
Jeg synes, det er svært at få noget meningsfuldt ud af en rent deskriptiv anmeldelse generelt, og altså ikke kun de to ovenstående eksempler. For selvom beskrivelsen “burgundisk men på en katolsk og varmblodig måde” er det rene nonsens, forstår jeg faktisk godt, hvad der menes med “rødfrugtet” eller “stødt æble“. Men der er tale om korte og relativt overfladiske anmeldelser, og derfor står jeg alligevel tilbage med en lang række spørgsmål, som ikke bliver besvaret. Da vinene koster hhv. 349 og 299 kr. pr. fl., synes jeg ikke det er for meget forlangt at få mere at vide, inden man kaster sine penge efter en flaske eller to.
Det er naturligvis meget nemmere at lave deskriptive smagenoter, hvor anmelderen nedfælder sine umiddelbare tanker, indtryk og følelser, end det er at lave en egentlig analyse, men indenfor fine wine-segmentet synes jeg, det er decideret useriøst, og det er et tegn på, at man hverken tager vinen eller sine læsere alvorligt.
To af de allervigtigste spørgsmål for mig handler om hhv. balance og kompleksitet.
Balance handler om balancen mellem vinens strukturelle komponenter (sødme, syre, tannin og alkohol) men også brugen af træfade. Hvis der er brugt fade, er egetræet så godt integreret i vinen eller overtager den helt duften og smagen? Netop balancen er særligt vigtigt, for hvis vinen er ubalanceret eller uharmonisk er den ofte ikke pengene værd, og derfor er det efter min mening noget af det vigtigste at få frem i anmeldelse.
Kompleksitet handler om hvor mange specifikke aromaer der kan findes i vinen, og dermed hvor mange lag af duft og smag vinen har. Vine der er endimensionelle er kedelige uanset om de er i balance eller ej.
Herudover vil jeg gerne vide noget om vinens modenhed, fylde, længde og intensitet. Disse dele kan egentlig også kan siges at være en del af de strukturelle komponenter, men kan lige så godt behandles selvstændigt. Jeg vil også gerne vide, om vinen er drikkeklar nu og hvis ikke: hvornår? Kan vinen med fordel gemmes? Hvor længe? Endelig vil jeg gerne vide noget om hvordan vinen fremstår sammenlignet med andre vine fra samme producent eller samme område, eller sammenlignet med samme vin i andre årgange osv. osv.
Jeg forventer ikke, at en anmeldelse nødvendigvis skal forbi samtlige af disse elementer, men jeg forventer, at anmelderen i det mindste inddrager det der er vigtigst ift. at formidle netop den vin, der anmeldes. Med andre ord: At anmelderen anstrenger sig for at tage både vinen og sine læsere seriøst.
Følgende anmeldelse er fra 2022 marts-nummeret af Decanter og rammer – efter min mening – en fin balance mellem det deskriptive og det analytiske:
Wonderfully fresh and expressive, with a touch of black pepper hiding among the menthol and the deep, dark berry fruits. Medium- to full-bodied, this has stacks of rich, sweet berry fruit and driving acidity, then ends neat and precise. Very well-integrated oak brings a spicy complexity, but the site is more prominent than the method. It’s arguably not as deep as the 2015, but this is nonetheless a hugely enjoyable wine. A blend of lieux-dits Le Mollard, La Viallière, La Brosse and La Landonne. Tasted non blind. Drink 2022-2035.
Det er selvfølgelig ikke alle vine, der behøver en analytisk tilgang. Almindelig konsumvin – som jo er den type vin der drikkes mest af – behøver næppe den store, dybdegående analyse. Også fordi de forbrugere der køber den slags vin typisk ikke er så interesserede i vin, at de har lyst til at bruge tid på at læse lange anmeldelser og forstå hvad der f.eks. menes med at “very well-integrated oak brings a spicy complexity“. Deskriptive anmeldelser eller noter er helt fint til konsumvin, men når man er bevæger sig ind i fine wine-segmentet, er det altså noget andet.
Hvis du er kommet så langt i indlægget, skal du have en lille bonus.
Herunder finder du en samling af udtryk fra virkelige vinanmeldelser, jeg faldt over ifm. med min research. Jeg tænker ikke, at de behøver mange kommentarer med på vejen…
God fornøjelse!
———-0-0-0———-
”In-your-face-te, medicinsk og tobakket”
”Lugter både af gamle og moderne dage”
”Transparent granat med medicinsk c-vitamin”
”Heftig tannin med hundeglam”
”Fokuseret og strålende af kernekraft”
”Minder om farmaceutens skuffe i Firenze”
”Campari og c-vitamin, blodappelsin, friskhed”
“Røget spæk a la Gevrey-Chambertin”
“Æblefrugtig a la børnefødselsdag”
“Kalkede noter af rejeskaller”
“Noter af harsk smør, flødekaramel, kvæde og mødding” (anmelderen mener det positivt!)
“Endimensionel æblefrugt – som i æblekompot – samt mødding” (samme anmelder som ovenfor, men nu er mødding ikke længere positivt ment!)
“Smager godt til sådan en ræddi’ god tur i en mejetærsker”
“Noter af lykke og vibrationer i mellemkødet”
”Smager godt til kælne vikingetræf”
Jeg kan ikke lade være med at tage et tredje citat med. Det er dog ikke fra en vinanmeldelse, men er en vinbeskrivelse fra en forhandler. Beskrivelsen – der vel helst skal være en vejledning til kunden – er dog efter min mening så absurd, at den måtte med her til allersidst:
Whaaaaaat, hvor smager det her godt og stort og vildt og nice og svedigt. Hahahahaha. *rallerrundtpågulvet* Smager godt til: Livet, missekat. Livet.
Skriv et svar