På den anerkendte vinuddannelse fra WSET lærer man at smage og vurdere vine ud fra det system som kaldes Systematic Approach to Tasting. Som navnet antyder, er der tale om en metodisk, ensartet måde at analysere og bedømme vine på. Som jeg har skrevet om i et tidl. indlæg, skal smageren med dette system søge at nedbryde vinen i samtlige dens bestanddele, og herefter analysere, vurdere og bedømme dem hver for sig. Man skal ikke tage stilling til om man kan lide vinen, men alene forsøge at give en objektiv vurdering og analyse af det man kalder vinens strukturelle komponenter, som f.eks. syre, tannin, alkohol osv. Det er et system der både kræver noget træning og tilvænning at lære, men som – når man først har knækket koden – giver én en helt anden forståelse for og nydelse af vin fremover. Systematic Approach to Tasting sætter altså smageren i stand til at bedømme en hvilken som helst vin på en objektiv, systematisk og ensartet måde hver gang.
Det bliver et lidt langt indlæg denne gang, men lad os kigge nærmere på systemet. Systematic Approach to Tasting er opdelt i tre hovedkategorier: Udseende, duft og smag – de gennemgås her hver for sig.
Udseende
Når man skal bedømme eller analysere en vin begynder man med at kigge på vinen. Først kigger man på om vinen er klar eller uklar. Langt de hovedparten af de vine vi normalt drikker er klare, men hvis vinen er uklar, skal man forholde sig til, om det er en fejl eller om det er helt OK. F.eks. må en gammel portvin gerne være lidt uklar. Dernæst ser man på farvens intensitet, hvor dyb farven er. En Bourgogne vil ofte være ganske lys, hvorimod f.eks. en australsk shiraz har en meget dyb og intens farve. Herefter ser man nærmere på vinens farve. Den vil selvfølgelig variere alt efter hvilken type vin der er tale om, men f.eks. en rødvin er ikke bare rød. Den kan være rubinrød, teglstensrød, lilla eller rødbrun eller noget helt femte. Endelig ser man på, om der er andet at sige om vinens udseende. Det kan være at den har bobler, har dannet vinsten eller laver solide gardiner på siden af glasset, når vinen slynges rundt. Kan udseendet ikke være ligegyldigt, tænker du måske? Nej, bestemt ikke. Vinens udseende giver os en række informationer om vinens tilstand som vi kan bruge, når konklusionen skal skrives eller – i tilfælde af blindsmagning – vinen skal gættes.
Duft
Efter at have kigget på vinen skal vi nu bedømme vinens duft og her begynder man med vinens overordnede tilstand. Er det en ren, frisk duft der møder én, eller har vinen prop eller er den måske oxideret? Dernæst bedømmer man duftens intensitet som man være alt fra meget let og fin til udtalt kraftig. Først nu skal vi begynde at sætte ord på hvilke specifikke aromaer, vi synes, vinen har. Således vil f.eks. en yngre Bordeauxvin fra Medoc-området ofte blive beskrevet med ord som solbær, brombær, kirsebær, læder, grafit osv. Det er de specifikke aromakarakteristika vi finder i vinen. Endelig skal vi forholde os til vinens udvikling. Er den ung, er den gammel eller er den under udvikling eller måske under afvikling? Det kræver lidt øvelse, og ikke mindst kendskab til primære, sekundære og tertiære aromaer, og hvordan man identificerer dem. Det vil gå for vidt her at komme ind på hvad det mere præcist betyder, så det vil jeg gå i dybden med i et senere indlæg.
Smag
Nu kommer vi så det, det hele handler om, nemlig det tredje hovedelement: Vinens smag. Nu gælder det så om at holde tungen lige i munden. Hvor vi under udseende og duft kun skulle forholde os til fire elementer ad gangen, skal vi i analysen af smagen forholde os til hele ni forskellige faktorer. Lad os kigge på dem én ad gangen.
Først sødme. Hvor tør eller sød er vinen? Røde vine er stort set altid tørre og portvine er stort set altid søde eller medium søde. Dernæst bedømmer vi vinens syre. Syren fornemmes på tungen og kan bedst beskrives som den lidt udtørrende fornemmelse man kan opleve på tungen efterfulgt – kort tid efter – af en tilstrømning af mundvand. Syren (som er frugtsyre) må ikke forveksles med vinens garvesyre, som er det tredje element, vi skal analysere. Garvesyren – der også kaldes tannin – fornemmes på gummerne og kan bedst beskrives som en udtørrende fornemmelse. En meget tanninholdig vin kan således efterlade ens gummer (især lige over fortænderne) med en helt tør fornemmelse, mens en vin med mindre tannin ofte kun lige vil være lidt prikkende på gummerne. Det fjerde element er det som jeg – og mange andre – har sværest ved at vurdere, nemlig vinens alkoholindhold. Alkohol opleves som varmende og med en svag sød fornemmelse. For mig flyder alkoholen sammen med vinens øvrige komponenter og især i bordvin på 12-14% kan den være svær at finde, hvorimod den er noget nemmere at identificere i f.eks. portvin der jo holder omkring 20% alkohol.
Nu har vi gennemgået fire elementer: sødme, syre, tannin og alkohol. Det Femte punkt på bedømmelseslisten er vinens krop også kaldet fylde eller viskositet. Det lyder svært, men er egentlig rimeligt enkelt. Forestil dig et glas vand i den ene ende af skalaen og forestil dig et glas piskefløde i den anden ende af skalaen. Vandet er tyndt og glider lige ned uden at hænge fast i munden, hvorimod fløden er fed og cremet og bliver hængende længe i munden. Vinens fylde/krop/viskositet er altså et udtryk for hvor tyk eller fyldig væsken føles og vil oftest være afhængig af vinens restsødme og/eller alkoholindhold. Jo højere på begge, jo fyldigere vin. Som det sjette skal man bedømme smagens intensitet. Ligesom i duften kan intensiteten i smagen være alt fra let til meget udtalt. En frisk ung Beaujolais er ofte lidt under medium i intensitet mens den føromtalte australske shiraz næsten sprænger skalaen i den anden ende med sin nærmest påtrængende smagsintensitet.
Selvom det er den del, de fleste kaster sig over som det første, når de tager en tår vin, er det først som det syvende punkt, at man skal forholde sig til hvad vinen egentlig smager af – vinens specifikke smagskarakteristika. Lad os bare genbruge eksemplet fra afsnittet om duft, og tage udgangspunkt i en yngre Bordeauxvin. De elementer vi fandt i næsen, da vi bedømte vinens duft (solbær, brombær, kirsebær, læder, grafit), vil ofte gå igen i smagen evt. kombineret med lidt flere nuancer som i dette tilfælde kunne være kærnemælk, skovbund og tobak. Man kan dog også opleve, at der ikke er den store sammenhæng mellem duft og smag, og det påvirker selvfølgelig den samlede vurdering af vinen. De to sidste elementer der skal bedømmes under smagen er hhv. eventuelle øvrige smagsobservationer og vinens finish. Af andre observationer man kan have gjort sig om smagen, er f.eks. om vinen er i balance og hvor kompleks den er. De syv elementer jeg har nævnt i dette afsnit: sødme, syre, tannin, alkohol, krop, smagsintensitet og smagskarakteristika udgør tilsammen det man kalder for vinens strukturelle komponenter. Hvis de er i balance, er vinen i balance. F.eks. vil en sød vin uden høj syre og et vist alkoholindhold opleves som tung og vammel og dermed være ude af balance. Vinens kompleksitet handler bl.a. men ikke kun om hvor mange duft- og smagskarakteristika man kan finde, og hvor mange nye der opstår efterhånden som vinen ilter i glasset. Det sidste man skal forholde sig til er som nævnt vinens finish, og her menes ganske enkelt længden på eftersmagen.
Konklusionen
På baggrund af den analyse man nu har lavet af vinen, kan man komme med sin konklusion om vinens overordnede, objektive kvalitet. Det handler altså ikke om, om du kan lide vinen, men om det er en veltillavet vin eller ej. Endelig kan man tage stilling til om vinen er drikkeklar nu, for ung eller for gammel og om den eventuelt egner sig til yderligere lagring. Er der tale om en blindsmagning er det også nu man kan forsøge sig med et bud på land, område, årgang, drue(r) og pris.
En smagenote på vores yngre Bordeauxvin lavet ud fra dette system kunne se sådan ud:
Udseende: Der er tale om en klar, medium intens, rubinrød vin med pæne gardiner.
Næse: Duften er ren og med en medium+ intensitet som er karakteriseret af solbær, brombær, kirsebær, læder, grafit og våd skovbund. Vinen er tydeligvis stadig under udvikling.
Smag: Det er en tør vin med medium syre, medium+ tannin og medium alkohol. Kroppen er medium. Smagsintensiteten er medium til medium+ og er karakteriseret af solbær, brombær, kirsebær, læder, grafit, tobak og våd skovbund. Der er en god balance mellem vinens strukturelle komponenter og god sammenhæng mellem duft og smag. Finish er medium lang.
Konklusion: Der er tale om en virkelig god og veltillavet vin der kan drikkes nu, men som har potentiale til yderligere lagring.
Jeg er helt klar over, at det er en ordentlig omgang skulle forholde sig til på én gang, og det kan nok virke en anelse overvældende, men hele dette Systematic Approach to Tasting har ikke sit navn uden grund. Det er faktisk så systematisk bygget op, at det kan sættes på skemaform på denne måde:
- UDSEENDE
a. Klarhed
b. Intensitet
c. Farve
d. Øvrige observationer - NÆSE
a. Tilstand
b. Intensitet
c. Aromakarakteristika
d. Øvrige observationer - SMAG
a. Sødme
b. Syre
c. Tannin
d. Alkohol
e. Krop/mundfylde
f. Intensitet
g. Smagskarakteristika
h. Øvrige observationer
i. Finish - KONKLUSION
a. Overordnet kvalitet
b. Lagringspotentiale
Hele skemaet inkl. en lang række stikord til at beskrive duft og smag kan gratis downloades fra WSET’s hjemmeside. Skemaerne på de enkelte niveauer er ens, men skalaerne er mere fintmaskede fra niveau 3 og op.
En nemmere tilgang: BLIK-modellen
Naturligvis kan det være vanskeligt at bruge ovenstående meget dybdegående og grundige model, hvis man er i en mere uformel sammenhæng som f.eks. en god middag eller en større vinmesse. Til en meget hurtig vurdering eller analyse af vinen kan man derfor bruge den såkaldte BLIK-model. Denne model er utrolig nem at bruge og huske, for BLIK er ganske enkelt forbogstaverne i Balance, Længde, Intensitet og Kompleksitet. Forhold dig til de fire BLIK-elementer, tænkt lidt over hvad vinen dufter og smager af, og du har en ret god fornemmelse for vinens kvaliteter.
Håber, at ovenstående har givet dig inspiration og lyst til at smage på vin på en ny og mere givende måde – god fornøjelse.
Skriv et svar