Vinklub 1 var samlet lørdag aften, og skulle smage på en stribe ret forskellige vine. Alle vinene blev først smagt blindt og herefter sammen med mad. Lad os kaste os ud i det.
Harald Krabbe og de andre gode folk på Frederiksdal Gods har lavet en Sparkling Kirsebærvin. Det havde de ikke behøvet!
Frederiksdal Gods er blevet kendt de seneste år for sine mange fremragende kirsebærvine, og derfor var det ikke uden forventninger, at vi skulle smage deres ‘sparkler’ som aperitif forud for aftenens øvrige program.
Det begyndte også godt. Farven er dyb og intens mørkerød, ja næsten sort. I duften finder man lækre nuancer af bl.a. marcipan, vanilje og naturligvis kirsebær, men når man smager på vinen, går det desværre galt. Vinen har en lidt høj restsødme men syreniveauet er for lavt til at afbalancere sødmen. Høj sødme kan normalt udlignes dels ved høj syre, dels ved et højere alkoholindhold (som i alm. kirsebærvin og portvin, hvor der tilsættes alkohol) men Frederiksdal Sparkling holder kun 11,5% og når høj sødme, lav syre og lavt alkoholniveau så kombineres med en fed mundfylde (vinen forekommer næsten lige så tyktflydende som alm. kirsebærvin) og små bobler, bliver det næsten vammelt. Efter min mening er vinen altså uden den nødvendige struktur og fremstår derfor ubalanceret og uharmonisk. Det kan derfor kun blive til 2 ud af 6 point. Vinen var købt for 155 kr. (½ liter) hos H.J. Hansen Vin.
Næste vin var en 2007 Fritz Wassmer Spätburgunder ‘Barrique’. I næsen var der som ventet både røg, læder og petroleum på grund af alderen, men med frugten liggende lige bagved: De klassiske nuancer af kirsebær, jordbær og brombær. De samme elementer gik igen i smagen og vinen havde trods sin alder stadig en glimrende syre og tannin. Alt i alt en vin med en god balance mellem de strukturelle komponenter og med en fin kompleksitet og længde. Kan drikkes nu og et par år frem og opnår 5 ud af 6 point. Vinen var købt for 189 kr. hos Løgismose.
Så nåede vi til Sydfrankrig, nærmere bestemt Languedoc og klassikeren Mas de Daumas Gassac fra 2009. Vinen fremstår i glasset med en flot dyb rød farve. I næsen finder man en intens duft af eucalyptus, kirsebær, solbær, brombær og læder og det er de samme elementer, der går igen i smagen. Tydelig sydfransk i stilen men med den nødvendige syre og tannin til at holde det hele på plads. En virkelig god vin. Balanceret og med en god struktur, intens i smagen med en lang eftersmag og stor kompleksitet. Kan drikkes nu og de næste 4-5 år. Det er svært at sætte en finger på noget og vinen får derfor 6 ud af 6 point. Vinen var købt for 299 kr. hos Les Cépages.
Næste flaske på bordet var 2006 Chateau Pichon Longueville Comtesse de Lalande. Et godt eksempel på, hvor lukket og reserveret ung Bordeaux kan være. I Comtessens tilfælde anses 2006-årgangen faktisk for at være bedre end 2005-årgangen, der langt fra er drikkemoden. Det kan være forklaringen. Selvom den var vendt i en karaffel et par timer før middagen og tilmed fik tid i glasset, åbnede den sig aldrig. Vi skulle nok have ventet 10 år, og må bare sande, at der er noget om den gamle sandhed om, at stor Bordeaux mindst skal være 10 år gammel før man overhovedet overvejer at drikke den. Vi har dog tidligere drukket årgang 2004 med stor fornøjelse. Det ville ikke være rimeligt at give vinen en bedømmelse på dette stadie. Vinen var købt for 1.150 kr. hos Løgismose.
2012 Domaine des Bernardins Muscat de Beaumes de Venise blev serveret til osten. Farven dyb gul gående over mod det orange. I næsen klassisk muscatduft med sine parfumerede og krydrede aromaer af bl.a. fersken, melon, aprikos og kvæde. Smagen rummer de samme nuancer som duften, men desværre mangler også denne vin syre til at balancere sødmen. Vinen fremstår derfor noget flad og formår slet ikke at hamle op med de oste, den blev serveret til. Muscat fra netop Baumes de Venise kan normalt så meget mere, og vinen får derfor kun 2 ud af 6 point. Flasken var købt hos The Wine Company for 132 kr.
Sidste flaske på programmet var Niepoorts 10 års tawny. Farven er meget lys rødbrun, ja faktisk mere rød end brun, overraskende nok. Duften er til gengæld klassisk tawny med masser af rosiner, nødder, egetræ, appelsinskal, vanilje, puddersukker osv. Smagen lever helt op til forventningerne fra næsen. De samme nuancer går igen i smagen, hvor eg og rosin er mest fremtrædende. En markant sødme holdes flot på plads af en rank syre og vinen fremstår både harmonisk, balanceret og ganske kompleks. Der gives 5 store point af 6 mulige. Flasken var købt hos Skjold Burne for 289 kr.
Deltagerne gættede – vanen tro – med skiftende held de enkelte blinde flasker. Frederiksdal Sparkling blev langt fra gættet – få ukvalificerede bud sendte os til Italien. Spätburgunder blev rent faktisk gættet rigtigt, mens det i samme sætning blev udelukket, at der var tale om en tysk vin. Daumas’en var en enkelt på sporet af kom fra Sydfrankrig, men druesammensætningen havde deltagerne kun forkerte bud på. “Det er i hvert fald ikke Cabernet Sauvignon eller Merlot“, som der blev sagt. Det var det så. Begge dele. Mht. Bordeaux’en var selskabet lovligt undskyldt, men en enkelt fristede sig skråsikkert til at fastslå, at “der er ikke tale om Bordeaux“. Muscat’en blev gættet helt rigtigt af en af de mindre vinkyndige, men det var vist et akut tilfælde af blind høne…… Endelig blev Niepoorten gættet korrekt som værende en portvin af tawny-typen, hvilket også er næsten umuligt at tage fejl af.
Skriv et svar